Rosinante 2001. Paperback, 599 sider. Læsestribe
Seksårige Ludo er vidunderbarn, Sibylla, enlig mor til Ludo, kæmper en
hård kamp for at tilfredsstille hans begær efter viden. Efterhånden lærer
han oldgræsk, hebræisk, arabisk, inuit, oldnordisk og Japansk. For
både Sibylla og Ludo har en svaghed for Kurosawas film Den syvende
Samurai, som de ser igen og igen på video. Da Ludo bliver elleve,
begynder han at lede efter sin far. Han opsøger syv mænd, der på hver
på deres måde er berømte, magt- og mangelfulde. Og hver især bliver de
stillet over for en særlig udfordring.
Den sidste Samurai er en
legende, intellektuel tour de force. Den er en hyldest til glæden ved
at lære og vide og er fuld af historier om store bedrifter, stumper af
græske heltedigt, passager fra islandske sagaer og sindrige matematiske
problemer. Men i bogens centrum står et enestående forhold mellem mor og
en søn, som er bevægende i al dets frustration og ømhed.