Forlaget Vandkunsten 2017. 1. udg. 1. opl. Heftet, 138 sider. Frisk rent eksemplar.
Den islandske forfatter Gyrðir Elíasson er en af de mest roste og
anerkendte forfattere i sin generation og vandt fuldt fortjent Nordisk
Råds Litteraturpris i 2011 på baggrund af novellesamlingen ”Mellem
træerne”. Hans forfatterskab rummer digte, noveller og
romaner, og til fælles har hans bøger en interesse for det sted, hvor
hverdagen tipper over i drøm og fantasi, hvor liv og død interagerer med
hinanden. I et komprimeret sprog fortæller
Gyrðir historier fra grænselandet mellem det vi kan se, og det vi kun
kan ane. Den islandske natur er klangbund og ramme for de fortællinger,
der ofte har den lille mand som hovedperson. Kobbermark
er endnu en novellesamling, der skriver fra de forblæste
afsidesliggende flækker ved havet, udgivet i 2014 med stor succes. Oversat af Erik Skyum Nielsen