Forlaget Sidste Århundrede 2025. Heftet, 147 sider.
NY BOG (IKKE ANTIKVARISK)
I den norditalienske provinsby Ferrara kæmper tradition og modernitet en
lavintensiv kamp; oplysning og uvidenhed, civilisation og totalitarisme
strides sløvt og ligesom umærkeligt med hinanden. Her går tiden sin
sendrægtige gang i mellemkrigstidens fascistiske Italien. Da
lægen Athos Fadigati kommer til byen, er han frem for alt et moderne
indslag i den søvnige provinsby. Han er venlig og diskret, og han bliver
hurtigt en populær og respekteret skikkelse. Man tilgiver ham endog
hans lidt for avancerede smag i kunst, og at han i biografen på
bohememanér indtager de billige pladser blandt arbejderklassen. Men som
årene går, og 1920'erne bliver til 1930'erne, begynder man at undre sig
over hans fortsatte ungkarlestatus; rygterne flakser dovent gennem byen.
Først tolereres hans homoseksualitet, men da Fadigati indleder et
åbenlyst forhold til det unge, smukke og kyniske boksetalent Eraldo
Deliliers, bliver det begyndelsen til hans deroute: Fadigati udnyttes og
ydmyges offentligt af Deliliers. Imens smyger en underliggende
fortælling sig ind i hovedfortællingen om Fadigati. For samtidig med at
Fadigati isoleres socialt, fyldes aviserne med antisemitisk hetz, og den
italienske fascisme begynder trofast at følge nazismens racelære og
indføre dens racelove. Romanens fortæller, en ung jødisk studerende fra
det bedre borgerskab oplever en deklassering til tredjerangsborger, mens
hans gruppe af ungdomsvenner går i opløsning, efterhånden som fascismen
strammer grebet. Han – der ikke selv kan sige sig fri for at dele
tidens homofobiske holdninger – og Fadigati knytter et stille venskab på
baggrund af deres tiltagende isolation. Giorgio Bassanis
erindringsroman kortlægger de umærkelige og subtile måder, hvorpå både
individer og grupper udstødes fra fællesskaber. Men som resten af
Bassanis prosaværk (der kan læses uafhængigt af hinanden, men sammen
danner en fortællecyklus) er De guldindfattede briller også et
forsøg på at genskabe mellemkrigstidens Ferrara, på at genkalde sig den
jødisk-italienske kultur, der forsvandt med holocaust, på at genskabe en
verden, der er gået under. En undergang, der begynder i det stille,
næsten uden dramatik, mens livet omkring de implicerede fortsætter sin
vante gang, som om intet særligt er hændt.
Giorgio Bassani
(1916-2000), italiensk forfatter og intellektuel. Bassani tilbragte sin
barndom i byen Ferrara, der senere agerede kulissefor hans roste romaner
om byens jødiske borgerskab og dets undergang. Oprindeligt ville han
være pianist, men som 17-årig blev han i stedet optaget af poesi. Hans
første bog udkom i 1940 – under pseudonym, af hensyn til de daværende
racelove. Grundet antifascistiske aktiviteter sad han kortvarigt i
fængsel under krigen, og først efter 1945 kunne han indlede en egentlig
litterær karriere. Bassani fik – ikke kun som forfatter, men også som
forlags-og tidsskriftsredaktør – afgørende betydning for kulturen i
efterkrigstidens Italien.