Munksgaard 2011. Hardback, 832 sider. Inklusive CD
Bogen præsenterer læseren for en enestående, letforståelig og meget
grundig fremstilling af både cellebiologi og den almene og specielle
histologi. Stoffet gennemgås med korrelation af struktur og funktion
samt relatering heraf til sygdomsprocesser og klinik.
I overensstemmelse med den enorme udvikling inden for genteknologi og
immunteknikker er den nyeste molekylærbiologiske viden om cellen
inkluderet i alle kapitler, således at bogen er pensumdækkende ved
lægestudiet på alle tre universiteter i Danmark.
Teksten understøttes af pædagogiske stregtegninger og fremragende
mikrofotos, begge dele i farver. Hvert kapitel indeholder bokse med
klinik, testspørgsmål, uddybende viden og forslag til yderligere
læsning.
[]Histology Explorer cd-rom[]
Af Jens Dørup, Michael Schacht Hansen og Finn Geneser, 1999.
Histology Explorer cd-rom, der købes sammen med bogen, giver i høj
teknisk kvalitet mulighed for at studere mere end 400 mikrofotos af de
forskellige vævs- og celletyper i kroppen. Cd-rommen fungerer som et
''computermikroskop'', hvor man på sin computer kan "mikroskopiere" ved
forskellig forstørrelse, panorere samt teste sig selv via en quiz, hvor
der stilles relevante spørgsmål til det enkelte billede. Cd-rommen giver
mulighed for at arbejde på dansk eller engelsk.