Tiderne Skifter 2017. Hardback, 457 sider. Pænt eksemplar. På dansk ved Mette Olesen.
I starten af 90'erne gennemlevede Emmanuel Carrère selv en personlig
krise, der udviklede sig til en glødende religiøsitet. Tyve år senere er
religiøsiteten kølet af, men nu kan Carrère bruge den private,
biografiske vinkel til at fortælle historien om kristendommen, om
hvorfor vi tror på Jesu genopstandelse, og hvad den betyder og hvorfor
den har formået at holde sig relevant også for moderne mennesker.
I Gudsriget fortæller Emmanuel Carrère historien om, hvordan Paulus og
Lukas forvandlede en mindre jødisk sekt til det, der skulle blive en
verdensomspændende religion.