People's Press 2005. Heftet, 393 sider. Lette brugsspor
Kettys Blues er en spillevende satirisk og humoristisk samtidsroman
om normaldanskeren, der uforvarende mister grebet om sin tilværelse. Hvad får en 62-årig efterlønner til at slå sin nabo ihjel? I Kettys
blues sker det, da naboen forveksler Keith Richards, guitaristen fra
Rolling Stones, med Cliff Richard. Arne Brandstrup er blevet ufrivilligt
pensioneret fra sit job som lagerarbejder, har svært ved at få dagene
til at gå, mens de lange aftener tilbringes i kælderen med at chatte med
andre Stones-fans og kærtegne samlingen af elguitarer. I rækkehuset ved
siden af bor Mogens og Ketty, der mirakuløst har vundet i lotto. Det
har gjort Ketty i stand til at hellige sig sin "kunst", en række rærlige
gipstorsoer, som Arne modvilligt må hjælpe hende med at arrangere i
hendes have. Efter Kettys mystiske forsvinden bliver den unge kriminalbetjent
Robert Jensen sat på sagen. Han fatter ikke umiddelbart mistanke til den
godmodige Arne Brandstrup. Men til Arnes store bekymring har flere af
kvarterets beboere fået nys om sagen. Og med Kettys forsvinden kommer
alskens fordækte drifter og tilspidsede konflikter bag ligusterhækken
frem i lyset. Spørgsmålet er, hvor længe Arne kan holde politiet fra
døren.