Gyldendal 2011. Heftet, 170 sider
Som ung er Uffe passioneret biker, men da hans far dør, opsøger han sin
mor, der forlod familien, mens han var lille. Hun bor ved Holbæk. Uffe
flytter ind i hendes gæsteværelse og bor der endnu 30 år senere, den da
de rydder Ungdomshuset, hvor hans elskede guddatter Petring hænger
ud.Roman i tre tidsbilleder, 1974, 1954 og 2007, tre tindrende
miljøskildringer (motorcykeltræffet 4ever2wheel,
cykelrytterstamværtshuset Pinden på Nørrebro og verden omkring en
driftig, omsorgsfuld og lidt fuskende håndværker i provinsen), og
endelig i to portrætter: af Uffe og af hans mor Tenna, overleveren, der
giftede sig med nazibageren, forelskede sig i den troløse cykelrytter
Erik-Frank og forlod sin lille søn for at blive servitrice på Færgekroen
i Holbæk.