Modtryk 2017. Hardback med smudsomslag, 364 sider. Pænt, rent eksemplar
"Først må man finde sandheden. Så tage hævn." Lisbeth Salander
Lisbeth
Salander afsoner en kortere straf i kvindefængslet Flodberga. Hun gør
alt for at holde sig fri af konflikterne mellem fangerne, men da en ung
kvinde fra Bangladesh bliver mishandlet i sin celle, griber Lisbeth ind.
Det betyder konflikt med Benito, en brutal livstidsfange med gode
kontakter både inden for og uden for murene. Lisbeth får besøg i
fængslet af Holger Palmgren, der har fået fat i dokumenter, som kaster
nyt lys over hendes barndom. Hun beder Mikael Blomkvist om hjælp til
nogle undersøgelser, og sporene leder dem til Leo Mannheimer, partner i
Alfred Ögrens Kapitalfond. Hvordan hænger en velbeslået
finansmands baggrund sammen med Lisbeths? Og hvordan skal Lisbeth
håndtere den stadig alvorligere trussel fra Benito og hendes bande?
MANDEN DER SØGTE SIN SKYGGE, femte bog i
Millennium-serien, er en historie om statslige overgreb, æresrelaterede
konflikter og de skygger fra barndommen, der stadig plager Lisbeth
Salander.