Bogklubben 12 bøger 1994. Helfablea med smudsomslag, 835 sider
Ufreden breder sig i republikkens Rom. I disse år omkring
århundredskiftet f.Kr. må de stolte senatorer se i øjnene, at staten
har vokset sig for stor, og at det i stigende grad bliver umuligt at
holde provinserne nede. I Lilleasien gør Mithridates åbent oprør og
nedslagter brutalt alle romerske borgere, men før Rom når at få samlet
en styrke og sendt den på straffeekspedition, opstår en ny, meget mere
alvorlig fare lige uden for Roms porte. Forbundsfællekrigen bryder ud,
og Roms endeligt som stormagt er pludselig en reel trussel. Gaius Marius "den italiske bondeknold, som ikke kunne
græsk", men alligevel i nødens stund var blevet kaldet til konsulembedet
seks gange, får sammen med Sulla til opgave en gang for alle at knægte
de oprørske italikere. Gaius Marius og Sullas forhold er blevet en smule
anstrengt, siden dengang de sammen drog i felten for at nedkæmpe det
numidiske oprør. Gaius Marius er aldrig blevet helt sig selv efter sit
slagtilfælde, og Sulla er grundig træt af at stå i skyggen af den store
mand. Endelig er der jo stadig sandsigerskens profeti, at Marius skal
blive konsul også en syvende gang, hvad der får Sulla til at gyse. Da Gaius Marius midt under Forbundsfællekrigen får endnu
et slagtilfælde, griber Sulla chancen og tager magten i forventning om,
at Marius nu for alvor er sat ud af spillet. Men der gjorde han regning
uden vært. Marius vender frygteligt tilbage, og for første gang i Roms
historie føres en romersk hær ind i selve byen.