Turbulenz 2011. Hardback med smudsomslag, 454 sider
DU ER IKKE ALENE begynder den skæbnesvangre aften, hvor Chris MacDonald får beskeden om, at hans far har kræft. Den
aften gik far og søn ind i deres sidste år sammen. Det skulle blive det
sværeste år i Chris MacDonald's liv. Den tid, hvor han sagde farvel til
sin far, og tiden, hvor de to fik en sidste chance for at tale ud og dele det, de havde lært. Det
giver ærlige tilbageblik på barndommens frygt og mobningen i skolen. På
ungdommens vilde år og problemer med alkohol, som både far og søn
sloges med. Og på voksenlivets rejse til Danmark og turen tværs over
Amerika på cykel i verdens hårdeste sportsbegivenhed. Humoristiske
anekdoter om livets nederlag og sejre. Rå historier om frygt og sorg, og
afsked og død. DU ER IKKE ALENE er en stærk
beretning om at finde styrke i hinanden i de sværeste tider. Og det er
en historie om at mærke, at selv, når vi føler os allermest sårbare og
utrygge, behøver vi ikke være alene.