People's Press 2007. Hardback, 368 sider.
En kvælende varm sommermorgen finder en lille dreng liget af en
mishandlet ung pige i en af Fjällbackas kløfter. Politiet alarmeres og
mellem klippefremspringene, graver de skeletresterne af yderligere to
unge piger op. Pigernes radbrækkede knogler tyder på, at de for flere år
tilbage er blevet tortureret til døde på samme makabre måde. Makkerparret
Patrick Hedström og politiassistenten Martin Molin fra Tanumshedes
politi sættes på sagen. Som efterforskningen skrider frem, peger flere
og flere spor hen imod Fjällbackas lokale præstefamilie. Er det præsten
selv, der er synderen, eller en sindssyg galning, der kopierer fortidens
makabre mord? Mistroen og angsten pibler frem i den lille by, og da
endnu en ung pige forsvinder sporløst, starter et dramatisk kapløb med
tiden. Prædikanten er en suveræn detektivkrimi. I et
skarpsindigt psykologisk plot væves menneskeskæbner, fortid og nutid
sammen på den mest finurlige og skræmmende måde og med en ualmindelig
overraskende afslutning. Prædikanten blev i 2004 nomineret som årets bedste krimi i Sverige.