Forlaget Mellemgaard 2023. Heftet, 210 sider
Skriftet er en slags "selvanalyse", men formuleret "med bred pensel", så
 det almene har fået første prioritet.  Drivkraften bag skriftet er en 
mangeårig og vedvarende fornemmelse af et truende sammenbrud og derfor 
spørgsmålet: Er det mig, der rummer en latent depression, eller er det 
den kendte verden, der er ved at bryde sammen?  Jeg ved, at der er mange
 mennesker, der har det på samme måde, derfor: Hvordan kan vi i 
fællesskab snakke om og forholde os til denne virkelighed?  Der findes 
masser af faktuel viden, der underbygger denne katastrofefornemmelse. 
Skriftet fremstiller ikke denne viden, den findes overalt, men bliver 
ikke brugt.  Skriftet handler primært om, hvordan man kan skabe 
livsbekræftende forandringer, der er gode for mennesker.  Noget nyt skal
 til, måske nogle andre forståelser af det dybe menneske.  Det er en 
undersøgelse af den mærkværdige selvfølelse eller selvfornemmelse af at 
være til, en undersøgelse af "det sidste blik". Er disse fornemmelser 
eller følelser bare et "vedhæng til livet", eller har de vital betydning
 for vores livskvalitet og vores evne til modstand?