Lindhardt og Ringhof 2023. Hardback, 239 sider
"Til det yderste" fortæller om det yderste vestligste hjørne af 5.
Thule Ekspedition og om Tjukotka og yupik-befolkningen gennem næsten 100
år. I september 1924 gik Knud Rasmussen i land på Tjukotka-halvøen i
det østligste Sibirien. I båden "Teddy Bear" har han sammen med fem
andre – kaptajn Joe Bernard og maskinisten Jim, Earl Rossmann fra Herald
Tribune og hans assistent, Roy, samt Knud Rasmussens inuit-rejsefælle
Miteq – krydset Beringstrædet. Målet er at afslutte 5. Thule
Ekspedition med et ophold hos yupik-befolkningen på Tjukotka. Det er
vestligste eskimo-befolkning, og Knud Rasmussen vil undersøge de
kulturelle og sproglige bånd mellem yupik-befolkningen og inuitterne i
Canada og Grønland. Men Knud Rasmussen havde ikke skaffet sig indrejsetilladelse og måtte forlade Tjukotka efter 48 timer. Bent
Nielsen, direktør for Arktisk Institut, har siden 1998 ledet 6 Tjukotka
ekspeditioner for at studere yupik-folkets historie samt de vilkår de
lever under som en af Ruslands mindste minoriteter.