Barry Millington: Wagner. Troldmanden fra Bayreuth

NNF 2012. Hardback, 320 sider.

Ny velskrevet og smukt illustreret biografi om Richard Wagner, hans liv og hans værk. Richard Wagner (1813-1883) er en af musikhistoriens mest indflydelsesrige – og kontroversielle – komponister. I løbet af hans lange karriere producerede han en strøm af fascinerende værker, der udfordrede de musikalske konventioner med deres rigdom og tonale eksperimenter, og som i sidste ende var med til at bane vejen for modernismen. Denne bog giver en på én gang grundig og tilgængelig beretning om Wagners liv, arbejde og samtid. Den fortælles i et flydende tempo og omfatter en forfriskende bred vifte af temaer. Foruden nyskabende gennemgange af de mest kendte operaers opbygning og tilblivelse kommer vi igennem alskens emner; fra Wagners inspirationskilder, hans fetish for eksotiske silkestoffer og hans forhold til koner og elskerinder - til en behandling af mere kritiske emner som beskyldninger om antisemitisme, operaernes proto-filmiske karakter og den turbulente modtagelse, som både Festspillene i Bayreuth og Wagner selv har oplevet. Bogen gør brug af den nyeste forskning, som bogens forfatter i øvrigt selv publicerer en stor del af som redaktør af tidsskriftet The Wagner Journal. Receptionen af Wagner og hans arbejde bliver i denne bog taget op til en fornyet vurdering, idet myter og misforståelser erstattes med en mere afbalanceret kritisk tilgang. Resultatet er en radikal – og lejlighedsvis provokerende – revurdering af en af musikhistoriens mest komplekse og forvirrende komponister. 

100,00 kr.
pris med moms uden forsendelsesomkostninger