Gyldendals bogklub 2010. Hardback med smudsomslag, 524 sider
Den unge amerikaner Julie Jacobs arver nøglen til en bankboks i
italienske Siena, og et brev, der fortæller, at bankboksen rummer en
værdifuld familiehemmelighed. Snart befinder hun sig på en farefuld
rejse for at efterspore den sande historie om hendes slægtning
Giulietta; den Giulietta, hvis kærlighed til en ung mand ved navn Romeo
inspirerede Shakespeares udødelige tragedie.
På sin vej møder Julie
efterkommerne af de familier, som satte middelalderens Siena på den
anden ende, og hun indser, at forbandelsen over de to stridende slægter
stadig råder - og at hun selv er dens næste offer. Den eneste, som kan
redde Julie fra hendes skæbne, er Romeo. Men hvor er han?
Julie er
et medrivende moderne eventyr, der spænder fra 1300-tallets Siena til
det 21. århundredes Italien og USA. En romantisk spændingsroman om en
ung kvinde, som opdager, at hendes families rødder rækker helt tilbage
til litteraturens mest berømte ulykkelige kærlighedshistorie:
Shakespeares Romeo og Julie.