Gyldendal 2018. Heftet, 189 sider.
Populisme
er et skældsord, der bruges om nye bevægelser og partier i Vesten, der
definerer sig i opposition til den siddende magtelite og hævder at
repræsentere folket på mere ægte vis end eliten. Men det er en
fremstilling, som slører mere end den klargør. Det, der forener de
såkaldte populistiske partier, er ikke deres selvforståelse, men deres krav om systemforandring. Anna Libak giver sit bud på, hvad populisme er, og diskuterer, hvad
der giver populisterne vækst og styrke, og hvordan det etablerede system
udfordres af og reagerer på populismen. En forsimplet fremstilling ser bort fra, at alle politikere i en
repræsentativt demokrati påberåber sig at handle på vegne af vælgerne,
den forklarer ikke, hvad der er årsagen til, at populisterne rammer et
behov hos folk – og den ignorerer, at gårsdagens populisme kan være
morgendagens politik. Populismen er en reaktion på en verden, hvor Vesten – økonomisk,
kulturelt og demografisk – er blevet svagere i forhold til de øvrige
magtcentre. Det får vælgerne i Vesten til at efterspørge nye ideologier,
der tillader os at bevare kontrollen med vores samfundsudvikling.
Virkeligheden er, at populisterne forandrer vores politiske diskussion
og flytter rammerne for vores politiske systemer.