Lindhardt og Ringhof 2023. Indbundet, 367 sider
I
begyndelsen af 1870'erne var Louis Pio – Socialdemokratiets grundlægger –
en så alvorlig torn i øjet på de danske myndigheder, at han blev
arresteret og smidt i fængsel. Da Pio – på dødens rand – blev
løsladt i 1875, begyndte han straks at planlægge socialistiske
eksperimenter i Amerika. Bestukket af politiet tog Louis Pio flugten til Amerika to år senere og kastede
sig ind i kampen for et mere retfærdigt samfund på den anden side af
Atlanten. I tæt ved et årti var Pio en del af den amerikanske
arbejderbevægelse og oplevede som arbejderleder, forfatter og journalist
nogle af verdens største arbejderslag – og arbejderbevægelsens
racemæssige spændinger – på tætteste hold. "Pio – Flugten til
Amerika" er fortællingen om en ildsjæl og fantast, hvis kamp for
retfærdighed fik en enorm betydning for både samtiden og eftertiden.