Lindhardt og Ringhof 1994. Paperback, 404 sider. Lette brugsspor
Fanny kan ligesom sin bedstemor, Celie, tale direkte med ånder. Fannys
tidligere mand, Suwelo, universitetslærer i historie, tilhører en
generation, som først irriteres over selvstændige begavede kvinder, men
senere lærer at værdsætte dem. Forbindelsen til et andet par,
rocksangeren Arveyda og Suwelos kollega Carlotta, kommer til at spille
en stor rolle for romanens udvikling. Men det er især Miss
Lissie, som sammen med sin mand, Mr. Hal, gør "Åndetemplet" til en saga
om sort og hvid, mand og kvinde, gennem de sidste 500.000 år. Drømme,
tanker, katastrofer og sagn væver sammen et historisk-mytisk
billedtæppe om altings samhørighed og vanskeligheden ved at leve som sig
selv og i overensstemmelse med sin samvittighed og vilje. Alice
Walker har ligesom Martin Luther King 'en drøm' – en vision om et
samfund, hvor alle kan udfolde sig frit uanset hudfarve, køn og
politiske anskuelser. Den amerikanske forfatter og aktivist Alice Walker (f. 1944) er født i
sydstaten Georgia og har blandt andet arbejdet som medredaktør af
magasinet "Ms" og af det afroamerikanske tidsskrift "Freedomways". I
1982 vandt hun en Pulitzer Prize og National Book Award for sin mest
kendte roman "Farven lilla".