Information 2011. Hardback, 382 sider. Som ny
Alan Forrest fortæller den bemærkelsesværdige historie om, hvordan en
korsikansk advokatsøn blev den mest magtfulde mand i Europa, en mand,
hvis politiske eftermæle kom til at leve længe efter hans ensomme død i
eksil tusinder af kilometer fra Frankrig på Atlanterhavsøen Sankt
Helena. Forrest skærer igennem lagene af myter og modmyter, der er
vokset op omkring Napoleon og tegner et nuanceret portræt af et
magtmenneske, der gjorde alt for at skabe sig selv som legende. Napoleon
omgav sig med journalister og 'spin-doktorer', længe før det blev en
politisk tradition, og havde en stærk bevidsthed om den offentlige
menings magt, som han udnyttede til fulde i sin selviscenesættelse. Denne
historiske Napoleon-biografi er samtidig fortællingen om det franske
samfund i kølvandet på revolutionen i 1789-99, hvor opgøret med det
gamle, enevældige regime gav nye muligheder for, at ikke-aristokrater
kunne uddanne sig og arbejde sig op i samfundet. Det er historien om den
politik, taktik og de historiske slag, der er baggrunden for det
franske kejserdømme, der bredte sig i Europa og udbredte ideerne fra Den
Franske Revolution, herunder afskaffelse af de aristokratiske
privilegier.