Kristeligt Dagblads Forlag 2016. Heftet, 402 sider. Udgået bibliotekseksemplar
Forfatter og musikkritiker Peter Dürrfeld har udvalgt 117 mirakuløse
musikværker, som han introducerer til og udlægger for den
musikinteresserede læser, der ønsker mere sammenhængende viden om et
værk, dets komponist og den givne musikhistoriske periode. Bogen er
skrevet til et dansk publikum, og udvalget afspejler derfor i høj grad
de værker, der spilles i koncertsalene landet over. Fælles for
værkerne er, at de er symfonier - en genre, der med Joseph Haydn vokser
frem i slutningen af 1700-tallet og den dag i dag begejstrer publikum så
dybt. Alle værkerne sættes ind i en tidsmæssig ramme. Bogen er opbygget
kronologisk efter komponistens fødselsår. Hvert kapitel gennemgår
komponistens væsentligste symfonier og leder den forudsætningsløse læser
gennem musikhistorie og værkfortolkning.