Eksistensen 2022. Hardback, 752 sider. Som ny
Denne kommentar til Lukasevangeliet udmærker sig på flere punkter. For
det første dateres Lukasevangeliet relativt sent til omkring 120-140
e.Kr. og dermed i en historisk kontekst tæt på de tidlige kristne
apologeter. For det andet betragtes Lukasevangeliet som bibelsk
genskrivning ikke alene af Markusevangeliet, men også af Matthæus- og
Johannesevangeliet. For det tredje læses Lukasevangeliet intratekstuelt
med inddragelse af Apostlenes Gerninger, hvorved evangeliet fremstår som
første del af et samlet hele: Det lukanske dobbeltværk. Endelig lægges
der vægt på Lukasevangeliets inkluderende teologi, både socialt og
etnisk, sådan som det blandt andet kommer til udtryk i kommentarens
mange tematiske ekskurser. Samlet set er der således tale om en
Lukaskommentar med en egen profil.