Gyldendal 2022. Hardback med smudsomslag, 303 sider
Maria bor sammen med sin progressive og aktivistiske mor i en
boligblok i Albertslund. Hendes forældre er blevet skilt, og Maria ser
ikke længere sin far. På realkurset i København møder hun
overklassedrengen Michael, og de forelsker sig. Men kærligheden mellem
Maria og Michael udfordres af hans hemmeligheder og af hans stolte og
destruktive mor, som ikke finder pigen fra blokken fin nok til sin søn.
Ligesom dengang, Maria brød med sin far, må hun nu igen træffe et svært
valg: Kan hun beholde Michael i sit liv uden at gå i stykker? Teenageren
fra Thy er en fortælling om at være ung kvinde i 1970'ernes Danmark. Om
usikkert og nysgerrigt at prøve sig frem i nye venskaber og i
kærligheden; om ensomhed og tab ved indgangen til voksenlivet, men også
om viljen til at gribe livet og søge glæden.