Rosinante 2018. Heftet, 224 sider. Udgået men pænt bibliotekseksemplar
Southern Reach trilogien #1
Det mystiske Område X har i årevis været afskåret fra resten af
kontinentet, og naturen har indtaget de sidste rester af menneskelig
civilisation. Myndighederne sender løbende videnskabelige ekspeditioner
ind i området, men alle er enten forsvundet eller er vendt tilbage som
skygger af sig selv.
Nu gør man klar til den tolvte ekspedition.
Gruppen består af fire kvinder: en antropolog, en topograf, en psykolog
og en biolog. Deres mission er at opmåle området, tage prøver og
nedfælde deres observationer om området og om hinanden, og frem for alt
undgå at blive inficeret af det mystiske område.
De fire kvinder
mødes af et paradisisk uberørt og frodigt landskab. Men snart må de
sande, at noget er helt galt. Tæt ved den lejr, der er oprettet af
tidligere ekspeditioner, finder de fire kvinder en mystisk bygning, en
slags omvendt tårn, som de beslutter sig for at udforske. Hvad de finder
i dybet, får dem til at tvivle på alt, hvad de ved.