Munksgaard 2016. Heftet, 216 sider
Syg litteratur præsenterer et bredt udvalg af skønlitterære tekster
skrevet af kendte danske forfattere og morgendagens stjerner. Alle
tekster handler om sygdom, behandling, pleje, omsorg og rehabilitering.
Bogen er tænkt som et inspirationsværk, der kan åbne for nye måder at
tale om det professionelle arbejde i det danske
sundhedsvæsen.Internationalt bliver digte, noveller og romaner i
stigende grad læst på de sundhedsfaglige uddannelser. Det gælder både på
professionsbachelor- og universitetsniveau. Litteraturen tilbyder
erkendelser og oplevelser, der åbner for en dybere forståelse af sygdom,
behandling og pleje, ligesom den også viser de professionelle og de
pårørendes oplevelser i et nyt lys. Som sådan indtager litteraturen en
vigtig plads i udviklingen af ny viden og indsigt inden for
sundhedsområdet.Syg litteratur udgør et værdifuldt supplement til den
sundhedsvidenskabelige faglitteratur. Bogen introducerer den
internationale diskussion om litteratur i sundhedsfagene og forklarer,
hvorfor læger, plejepersonale, terapeuter og andre fagfolk læser som
aldrig før. Her får man mange konkrete ideer til, hvordan teksterne kan
læses og bruges i forbindelse med uddannelse, kurser, læsekredse og til
almindelig inspiration, samtale og erfaringsudveksling.Bogen
indeholder tekster af Anders Bodelsen, Tove Ditlevsen, Dea Trier Mørch,
Henrik Nordbrandt, Susanne Brøgger, Kim Leine, Maria Gerhardt, Amalie
Smith og mange flere.