Historia 2018. Hardback, 550 sider.
"Hvor peberet gror" er en skildring af livet som dansker i briternes
kolonistyre i Østen - fra 1920'ernes privilegerede overklassetilværelse
til 1930'ernes dybe økonomiske – og sociale - nedtur.
Samtidige
kilder, breve og dagbøger giver os første parket til vor tids største
dramaer med en række danskere – særligt handelsmanden Johs. Olsen fra
Det Østasiatiske Kompagni – og andre, der var udsendt for danske
succesforetagender i den britiske kronkoloni, Straits Settlements og
British Malaya, i årene 1923-1946. Vi får et ærligt og unikt
indblik i tilværelsen og medaljens bagside som udsendt hvid mand i
slutningen af imperialismens æra og hvaddet betød for det lille samfund –
og særligt den herskende race- og klasseskel, at verdensmarkederne brød
sammen en oktoberdag i 1929. Den Store Depression ansporede
mange til at vende hjem til fædrelandet og helt skifte livsbane – dog
uden nogen af dem kunne ikke undslippe aksemagternes besættelser –
derude og herhjemme.