Lindhardt og Ringhof 2022. Hardback, 359 sider
Anna-Maj Mortensen #3
Anne-Maj Mortensen finder sin eksmands blodige lig i en luksuslejlighed
ved Nykøbing Sjællands Lystbådehavn. Den ældre herre har tilsyneladende
begået selvmord, og ingen forstår hvorfor. Til hendes store irritation
må hun påtage sig at få solgt boligen, og det bliver en kamp med en lige
lovlig smart ejendomsmægler - og alt for mange flyttekasser. Midt i processen overrasker Anne-Maj et par, der på mystisk vis har
skaffet sig nøgler til lejligheden for at have sex - og snart får hun
mistanke om, at den lokale mægler står bag et organiseret misbrug af
tomme ejendomme. Politiets efterforskere tager som sædvanlig
ikke Anne-Maj alvorligt - ikke engang, da man finder først ét, så et
andet lig, der efter hendes bedste overbevisning har forbindelse til
sammensværgelsen. Men de skal blive klogere ...